Bella Jambo´s B-kuld.


Vores B-kuld har Bella (Bailey) som mor og Winston (Bernerlunden´s Private Winston Williamson) som far. Vi har valgt Winston ud fra hans sundhedstest (Hd A, Ad 0 og OCD fri), matchet mellem de to hunde i Antagene (ift. HS), hvordan de to hunde supplerer hinanden ift. eksteriør og ikke mindst for hans gode temperament. Det er utrolig vigtigt for os, at de hvalpe der kommer fra os kommer med det bedste udgangspunkt både ift. sind og helbred. Det håber vi, at denne kombination vil skabe muligheder for:)


Bella´s drægtighed.


D.10.juli 2021

Bella er lige så kærlig og nusse-søgende, som hun plejer at være, men hun er holdt op med at lege vildt med Babushka og sover en hel del mere i løbet af dagen. Hun vil rigtig gerne ud og gå tur,  men i et rimelig rolig tempo. Hun er til gengæld blevet helt mad-desperat.. Hun tager hæmningsløst fra køkkenbordet, går i skraldespanden og er virkelig mad-fokuseret - på trods af at hun på ingen måde sulter.. men instinkterne fylder, hun har også gravet sin helt egen redekasse under terrassen.. et fint stort hul, hvor hun kan ligge nede i og hvile hovedet på kanten..


D.1.juli 2021

Bella er i dag scannet drægtig og vi er bare SÅ glade!! Vi håber, der kommer sunde og stærke hvalpe til familien omkring d.2.august:)


D.1. og 2.juni 2021

Bella & Winston (Bernerlunden´s Private Winston Williamson)  har nu haft to gode parringer, så vi håber, at der kommer hvalpe:) 


D.19.maj 2021

Bella er i dag startet sin løbetid... Så nu starter tiden med at vente på det rigtige tidspunkt til parring.


Maj 2021.

Lige nu går vi og venter på, at Bella kommer i løbetid:) Det burde være lige op over, men naturen er ingen jo herre over. 

Der vil løbende være opdateringer her på siden:)


Bella & Winston:)

De sidste ture med smukke drægtige Bella og lidt billeder fra den første tid