I 2011 flyttede vi fra Vesterbro og ud i skønne landlige omgivelser. Jeg havde altid drømt om en Berner Sennen, men med små børn og nyt hus, var pengene ikke til det. I stedet hentede vi i juni måned den skønneste lille retrieverblanding på otte uger, som blev til vores første hund, Simba, som viste sig at være den mest godmodige og dejlige hund.
I foråret 2012 blev vi tilbudt Bailey, en fire årig Berner tæve, da hendes familie skulle skilles. Da vi havde sikret os, at Simba og Bailey kunne sammen, flyttede Bailey ind. Hun var fra et kuld på én hvalp og var dels smuk og meget stærk, men også meget egenrådig overfor andre hunde. Det gav visse udfordringer at have så stærk en hund, som samtidig ikke brød sig om andre hunde. Jeg startede til træning med hende og vi fandt lige så stille hinanden. Desværre nåede vi kun at have hende ½ år, da hun en sen aften fik en mavedrejning og døde efter operationen.
På trods af de udfordringer hun havde givet os, savnede vi hende meget. Nu hvor vi havde prøvet at have en Berner i vores liv, manglede vi det virkelig. Selv Simba var blevet mere stille og "tænksom"..
Vi begyndte at kigge efter en anden omplaceringshund og fandt Prinsesse Sally, en ni mdr. gammel tæve, hvor familiens ene barn desværre havde fået allergi for hunde.
Sally flyttede ind og viste sig at være Baileys modsætning. Hun var spinkel af statur og forsigtig af sind og en virkelig puttehund. Jeg har mange gange tænkt, hvad der er sket i hendes hvalpetid og i de første ni mdr., men kan kun gætte på det.
.jpg?etag=%221e07f-602aa623%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&ignoreAspectRatio&resize=759%2B759&extract=91%2B0%2B593%2B747&quality=85)
Tre på stribe.. Vi havde besøg af Maggie fra A-kuldet - og så var der tre på stribe:)
I maj 2016 var vi klar til at købe en ny tæve og erfaringerne rigere fra Bailey og Sally, var vi enige om, at det skulle være en hvalp, som var godt socialiseret og med stamtavle, så vi kunne bruge hende til opdræt. Det blev til Bella, som fra da vi mødte hende første gang fire uger gammel har taget hele familien med storm og vist en pragtfuld livsglæde.
Hvor glade vi end er for Simba og hans karaktertræk, så er der bare noget helt særligt over Berner Sennen. Det er en helt fantastisk race og en hund man kun kan blive så forelsket i.
Sally fik desværre kræft og vi måtte sige farvel til hende i juni 2020. Samme sommer gik Bella desværre tom efter parring og med ønsket om igen at have to Bernere, flyttede Babushka ind i september 2020. Det var på det tidspunkt, at Bella ville have født sine hvalpe, så hun tog imod Babushka som var det hendes egen hvalp. Siden da har de to været uadskillige og haft det så skønt sammen. Bella har opdraget Babushka, som var det hendes egen og da vi i sommeren 2021 bød B-kuldet velkommen, var Babushka den bedste storesøster for dem.
Bella blev desværre meget pludselig syg af kræft og efter kort tid måtte vi give hende fred i april 2023, en måned før hun ville være blevet syv år. Savnet af hende har været utrolig stort for os alle og særligt Babushka var mærket af savnet til hende.
Lige inden Bella blev syg, var Babushka blevet parret og vi var meget spændte på om hun ville blive drægtig, når hun samtidig havde mistet Bella, som jo var som en mor for hende. Men det gjorde hun! Hun fødte vores skønne C-kuld d.14.juni 2023:)
Og det var det bedste der kunne ske både for Babushka og os - liv og glade hvalpe i huset igen.
I længere tid havde vi gået med tanken om at have to forskellige racer, da det ind imellem kan være svært at være Berner-opdrætter, dels pga. fertiliteten ikke altid er nem, dels pga deres tendens til kræft. Det er hårdt at miste sine hunde før tid.. Vi havde kigget på racer, som minder om Berner Sennen, da det jo er vores yndlingshund.. og efter længere tids søgen inviterede vi os selv på besøg på Landseergården og blev mødt af fire fantastiske hunde, som vi blev helt forelskede i. Vi fik lov at blive skrevet op til en hvalp hos dem og skæbnen ville, at ni dage efter Babushka fødte sine hvalpe, kom der en lille tævehvalp på Landseergården, som vi måtte få.
Vi havde tænkt at beholde en af tæverne fra C-kuldet, men to hvalpe i samme alder kræver rigtig meget og samtidig ville den ene altid have sin mor i ryggen. En hvalp skal have lov at være familiens centrum og det kan man ikke med to:)
Vores C-kuld flyttede til de bedste familier og ugen efter hentede vi lille Kenya, som Babushka har taget til sig, som sin egen hvalp. De to hænger konstant sammen hvadenten de sover, spiser ben, leger fangeleg, mosler eller bliver nusset. De har så utrolig stor glæde af hinanden.
Vi elsker Berner Sennen med dens utrolige smukke ydre, dens fantastiske omsorgsfulde og godmodige sind, dens egenrådighed og dens robusthed. Og selvfølgelig at man kan begrave sig i dens tykke, bløde pels.
Landseeren som race er ny for os, men Kenya viser en utrolig lyst til træning og kontakt, et stort behov for at være tæt på sin familie, en masse god energi og det mest nuttede udtryk. Det skal nok blive rigtig godt:)
Vores hunde er aktive hunde, som elsker lange ture og leg. De er en del af en aktiv familie og trives godt i det - samtidig er de gode til at lægge sig, når der ikke sker noget omkring dem.
Jeg har altid gået til træning med vores hunde og oplever, at vores Bernere har en utroligt lyst til kontakt - og samarbejde med mig, så på trods af en vis selvstændighed og kritisk sans, så er de utrolig taknemmelige at træne med.
Lige som nogle andre racer gider de ikke for mange gentagelser, men nyder en stor variation i træningen.
Som mange siger "én gang Berner, altid Berner" - og en Landseer:)
Bella & Babushka havde utrolig glæde af hinanden. De lå ofte tæt på hinanden og udviste tydelig glæde ved at nusse hinanden.
.PNG?etag=%22226b74-602aa64c%22&sourceContentType=image%2Fpng&ignoreAspectRatio&resize=1013%2B759&extract=84%2B47%2B464%2B712)
Kontakt os
